Tunmousse á la Créme
0
Super let

Det her er en super frisk tun mousse, jeg har en kammerat der er multihandicappet, når han og jeg i tidernes morgen og inden han fik problemer med at synke sin mad, så var det her den mad han så frem til at få når vi havde været i Tyskland, vi gjorde holdt på den første rasteplads efter at være kommet ind i Danmark igen. Han nød den dengang, i dag nyder han at få lov til at lugte til den mad jeg skal have at spise, selævom han ikke længere må spise på alm. måde, han får desværre sonde. Men han glædes ved at jeg holder fast i ting som han også kunne li.

Det der er forskellen på den her tun mousse og den med smør er at jeg her bruger Creme Fraiche piskefløde og citron saft, ja tilmed en skrallen fra citronen. Det giver en ellers lidt trist og fed tun mousse nye klæder, og giver en god smag der gør at man nemt kan spise meget uden at det kan blive for meget.

Klar på

30m

Ventetid

2t

Del denne opskrift

Kategori: Forretter Fisk og Skaldyr Keto og Lavkulhydrat Frokostretter

Ingredienser

Til 12 Servering(er) Portionsstørrelse 90 g

Mousse

3 ds Tun i olie (Drænet vægt 420g)
1 bæger Creme Fraiche 18%
250 g Piskefløde
1 glas Rød stenbidderrogn
1 stk Citron
8 stk Husblas
1/2 tsk Salt (Efter smag og behag)

Tunmousse à la crème fremgangsmåde

  1. Forbered tunmassen
    Åbn tun­dåserne og hæld olien fra – gerne gennem en sigte.
    Kom den drænede tun i en stor skål (gerne ca. 3 liter rumindhold).
    Tilsæt cremefraiche og pisk det sammen til en ensartet masse med piskeris eller håndmixer med piskeris.

  2. Smag til
    Smag massen til med:

    1. salt (efter smag)

    2. fintrevet citronskal

    3. citronsaft

    👉 Gem lidt af citronsaften til senere brug ved husblas.
    Saltmængden er individuel – prøv dig frem.

  3. Vend rogn i
    Vend nu stenbiderrogn (caviar) forsigtigt i massen.

  4. Pisk fløden
    Pisk fløden til blødt skum – den må ikke blive for stiv eller grynet.
    Sæt flødeskummet på køl til senere.

  5. Forbered husblas
    Læg husblas i blød i koldt vand, indtil de er helt bløde.
    Vrid vandet fra og smelt husblassen:

    1. enten over vandbad

    2. eller 10–15 sekunder i mikrobølgeovn

    Hvis husblassen er meget varm, kan den køles let med lidt af den gemte citronsaft.

  6. Tilsæt husblas (vigtigt trin)
    Tilsæt den smeltede husblas til tunmassen i en tynd stråle, mens der piskes konstant med piskeris eller håndmixer.
    Her er en el-håndmixer en fordel.

    👉 Stil evt. skålen i køkkenvasken eller på en fugtig klud, så den står stabilt under piskningen.

  7. Let afkøling
    Sæt tunmassen på køl i ca. 15–20 minutter, indtil den begynder at sætte sig let.

  8. Vend flødeskummet i
    Når massen er let stivnet, vendes flødeskummet forsigtigt i med en dejskraber.
    Der må ikke piskes – luften skal bevares.

  9. Form og køl
    Fordel moussen i den eller de beholdere, der skal bruges til servering.
    Sæt den færdige tunmousse på køl, indtil den skal anvendes.

Opskrift noter

Kort kogemanden-note

Denne metode giver en stabil, cremet og snitfast tunmousse, som både kan serveres klassisk, sprøjtes op eller bruges på avocado.

Næringsindhold

glutenfri

Per portion

Kcal:194 kcal
Kj: 814 Kj
Fibre (g): 0
Salt (g): 0.63mg
Kulhydrater: 1.6g
Sukker (g): 1.1g
Fedt: 17.6g
Mættet fedt (g): 11g
Kolesterol: 112mg
Proteiner: 8.3g

Del denne opskrift